Gå til hovedindhold

Hvad er en korrekt sovestilling?

Den eneste måde at få en dyb og rolig nattesøvn på er med en korrekt sovestilling.  Din rygrad skal hvile i en naturlig, behagelig stilling, og din krop skal støttes jævnt i hele sin længde. Langt de fleste madrasser på markedet tvinger dig til at gå på kompromis med disse to vigtige faktorer.

Hvis du sover i en seng, der er for fast, er det din krop og ikke sengen, der gør arbejdet. Dine skuldre og hofter kan ikke synke ned, men bøjer sig mod hinanden, hvilket resulterer i en buet, belastet rygsøjle. I en seng, der er for blød, synker kroppen ned i en hængekøjelignende stilling, hvilket får skuldre og hofter til at klemme sig sammen og rygsøjlen til at bøje sig.

At sove med en buet rygsøjle kan ikke alene generere et alvorligt tryk på leddene, men også skabe en intens belastning i det område, hvor rygsøjlens nedre ryghvirvler er forbundet med bækkenet. Dette kan i sidste ende forværre og endda medføre lændesmerter.  Derudover vil dine muskler forblive spændte hele natten, mens du forsøger at beskytte rygsøjlen, og du får aldrig mulighed for at slappe helt af og restituere.

At sove i en seng, der ikke former sig og giver jævn støtte, kan skabe trykpunkter, der resulterer i dårligt blodomløb. Hvis ikke kroppen får tilstrækkelig blod- og ilttilførsel, kan det medføre følelsesløshed og prikken og kan forhindre musklerne i at bekæmpe træthed og ømhed. Din krop vil tilbringe natten med konstant at tilpasse sig og forsøge at opnå en behagelig, men aldrig dyb søvn.

DUX-sengens unikke system af kontinuerlige spiralfjedre tilpasser sig automatisk efter din form og dine kropsbevægelser om natten. Det revolutionerende fjederdesign er fleksibelt nok til, at dine skuldre og hofter kan synke ned, men robust nok til at løfte sig og støtte din lænd. I en DUX-seng hviler din rygsøjle i en naturlig, afslappet stilling, så dine muskler kan hele og restituere sig om natten.

Mærk forskellen

Der er ingen bedre måde at opleve DUX-sengen på, end at prøve den i virkeligheden. Bring enhver tvivl til ro. Find den nærmeste butik, og oplev den selv.

Find butik

Relateret