Én krop To ure.
Vores kroppe følger to ure. Det ene ur styres af solen og kaldes i daglig tale for døgnrytmen. Det andet ur, der reguleres af en samling nerveceller i hjernen kendt som den suprakiasmatiske kerne (SCN), kaldes homeostatisk søvnregulering.
Tid til at sove
Når vi har været vågne i lang tid, fortæller den homøostatiske søvnregulering os, at der akkumuleres et behov for søvn, og vi må hellere lukke øjnene. Denne reguleringsmekanisme hjælper os også med at få tilstrækkelig søvn i løbet af natten, så vi kan kompensere for det antal timer, vi har været vågne.
Men her er hagen ved det hele
Hvis den homøostatiske søvnregulering var vores eneste ur, ville vi vågne fra en god søvn, fuldt udhvilede, restituerede og friske, men efterhånden som dagen skred frem, ville vi blive mere og mere trætte, ligesom et batteri, der hele tiden løber tør for strøm. Men som du ved, er det ikke det, der sker. Energimæssigt oplever vi op- og nedture i løbet af dagen, og det skyldes den modvirkende kraft i vores andet ur, den, der ofte kaldes døgnrytmen.
Lige så gammel som solen
Døgnrytmen er en 24-timers cyklus, der påvirker organismer lige fra mennesker til bananfluer og svampe. Døgnrytmen falder og stiger på forskellige tidspunkter af dagen. Voksne mennesker oplever normalt deres stærkeste søvnpres mellem kl. 2.00 og 4.00 om natten og mellem kl. 13.00 og 15.00 om eftermiddagen, selvom det varierer, afhængigt af om du er A- eller B-menneske. Den træthed, vi oplever under disse døgnrytmedyk, vil være mindre intens, hvis vi har fået tilstrækkelig søvn, og mere intens, hvis vi ikke har sovet nok. Døgnrytmen får os også til at føle os mere vågne på bestemte tidspunkter af dagen, selvom vi har været vågne i timevis, og vores homøostatiske søvnregulering signalerer, at vi er trætte.
En kamp mellem urene
Disse to systemer er normalt i god balance. Men fordi de fungerer uafhængigt, kan der ske en fejljustering. Døgnrytmeforstyrrelser som jetlag bringer os i konflikt med vores naturlige søvnmønstre, da ændringen i tid og lyssignaler i hjernen tvinger kroppen til at ændre sit normale mønster for at tilpasse sig. Men disse symptomer kan også opstå i hverdagen, hvor døgnrytmen forstyrres af lange eller uregelmæssige dage. Derfor er det vigtigt at overholde et regelmæssigt søvnskema — så vores to ure slår i takt med hinanden.
Lyset og sindet
Homøostatisk søvnregulering (SCN) påvirkes også af lys og mørke. SCN er placeret lige over synsnerven. Om morgenen bevæger lyset sig fra synsnerven til SCN og signalerer til det interne ur, at det er tid til at vågne. SCN sender signaler til andre dele af hjernen, der kontrollerer hormoner, kropstemperatur og øvrige funktioner, der spiller en rolle for, at vi føler os trætte eller vågne. Når der er mindre lys, f.eks. efter solnedgang, får SCN hjernen til at producere mere melatonin, et hormon, der gør dig træt. Derfor kan læsning på en Kindle, iPad eller tablet i sengen om aftenen gøre dig vågen, mens læsning i en papirbaseret bog generelt gør dig hurtigere træt.
